Fotoutstilling
Annie Giæver
Introduksjon
Da Annie gikk bort i 1956, 74 år gammel, hadde hun dokumentert sine omgivelser i over femti år. Hennes fotodokumentasjon av det dagligdagse livet i Nord-Troms er enestående i omfang og motivvalg.
Gjennom fotografiene får vi et innblikk i hverdagen til vanlige folk langs kysten i Nord-Norge og livet på, og rundt, handelsstedet Havnnes. Vi får også oppleve reinraidene på Finnmarksvidda, livet i Kautokeino og den uvurderlige betydningen av hospitalskipet Viking for fiskerne og lokalbefolkningen i Finnmark. Og ikke minst får vi et innblikk i livet til Annie og hennes samfunnsengasjement i en tid med store forandringer. Som Annie selv uttrykte det; "Utviklingen stormer frem paa alle kanter." Annie var selv i høyeste grad en del av disse endringene – blant annet som en av de første kvinnene i et norsk bankstyre. Det er derfor ikke overraskende at hun tok et av tidenes første fargefoto i Norge, og motivet var hjemstedet og Annies faste punkt, handelsstedet Havnnes.
ÁLGOSÁNIT
Go Annie jámii jagi 1956, 74 jagi boarisin, de son lei čoaggán dieđuid ja govvidan iežas birrasa eambbo go vihttalot jagi. Su govvaduođaštusat mat čájehit Davvi-Romssa ovddeš beaivválaš eallima, leat áidnalunddogat sihke viidodaga ja válljejuvvon fáttáid dáfus.
Fotogovain mii beassat geahčadit dábálaš olbmuid árgabeivviid Davvi-Norgga mearragáttis ja oaidnit govt sidjiide lei eallit Gárggu gávpesajis ja dan biras guovllus. Mii beassat heargeráidduid maid vásihit Finnmárkku duoddaris, Guovdageainnu olbmuid árgabeaieallima, ja dan man mearehis dehálaš Viking nammasaš hospitála-skiipa lea leamaš Finnmárkui gullevaš guollebivdiide ja olbmuide. Ja mii beassat eat oppa unnánge geahčadit Annie iežas eallima ja man ollu son duođai beroštii servodagas dallego stuorra nuppástusat dáhpáhuvve. Nugo Annie ieš dajai: "Ovdáneamit bahkkejit viidát ovdan duos dás." Annie lei iešge sakka ollu oassi dáin nuppástusain – earret eará go son nissonolmmožin lei vuosttamuš stivrralahttu norgalaš báŋkkus. Deanne ii leat oppa imašge ahte su govvidan ivdnegovva gullá Norgga buot áiggiid vuosttamuš ivdnegovaid searvái, ja dan fáddán lei su siidabáikki ja bissovaš sadji, Gárgu.
No 14.
Unggutter i fiskearbeid på kaia på Havnnes i 1924. Fra høyre: Hans Jacob Giæver, Johannes H. Giæver og deres kamerat Willy Tiberg fra Hammerfest.
Bárehaččat guollebarggus Gárggu brukkus jagi 1924. Álggadettiineamet olgešbealde: Hans Jacob Giæver, Johannes H. Giæver ja sudno ustit Willy Tiberg, gii lei Hámmarfeasttas eret.
No 15.
Tre Giæverbrødre i spissbåt på havna i 1924. Eldstemann Johannes tester en seilbåtmodell mens Hans Jabob står og ser på. Yngstemann Thorvald sitter ved årene - han ble da også styrmann som voksen.
Golbma Giæver-vieljaža gárbás mii lea hámmanis jagi 1924. Boarráseamos viellja Johannes iskkada borjjasfanasmálle dan botta go Hans Jacob das čuččoda ja geahččá. Nuoramus viellja Thorvald čohkká áirruiguin – sus šattai ge rávesolmmožin skiipastivrejeaddji.
No 16.
Unger med lekebåter i fjæra på Vest-Uløy i 1928/29. Fra venstre: Otto, Arne, Nils og Jens Johansen og Margit Andersen.
Mánát stoahkanvanccaiguin Oarje-Ulisullo fiervvás jagi 1928/29. Álggadettiin gurutbealde: Otto, Arne, Nils ja Jens Johansen ja Margit Andersen.
No 17.
Alle løp ned i fjæra når de så en båt nærme seg land. Barn og kvinner hjelper til med å sette opp båter og bære fisk på land i Årviksand rundt 1930.
Buohkat vihke fiervái go oidne vancca lahkaneame gáddái. Mánát ja nissonolbmot veahkkin gesset vanccaid gáddái ja guottašit guliid gáddái dás Årviksánddas sullii jagi 1930.
No 18.
Ett av de best kjente av Annies fotografier er av storkveita til Isak i Kriken. Nettovekt, uten hode og innmat, var 248 kilo. Bildet er trolig tatt omkring 1920.
Okta Annie dovdoseamos fotogovain lea Krikena Issáha stuorrabálddis. Nettodeaddu, oaivvi ja čoliid haga, lei 248 kilo. Jáhkehatti lea ahte fotogovva govviduvvui sullii jagi 1920.
No 19.
Kom det til kai en båt fullastet med sei, ble alle ledige hender satt i sving med sløying, rasping og råskjæring. Også natta ble tatt i bruk om nødvendig. Fisken skulle henges på hjell så snart som mulig. Havnnes ca. 1920.
Go bruggui bođii vanca mii lei dievva sáiddiiguin, de buot bođu gieđat biddjojuvvojedje doibmii mas galge čoallut, čuopmat ja luoddut. Dárbbu mielde barge ihkku ge. Guolit galge heŋgojuvvojit jilliide nu johtilit go fal vejolaš. Gárgu sullii jagi
1920.
No 20.
Slippen på Havnnes omkring 1912. To båter er tatt på land for å få montert motor - et stort steg fremover for fiskeriene! Thorvald H. Giæver ble forhandler av Grei båtmotor i 1908, og det ble bygget to opphalingsslipper for båter. Motorene ble montert av Oscar Ross fra Lyngseidet.
Gárggu vancadealádat sullii jagi 1912. Guokte vancca leat gessojuvvon gáddái vai daidda sáhttet bidjat ođđa mohtoriid – mat guollebivdui leat stuorra ovddáduslávkkit! Thorvald H. Giæver šattai Grei nammasaš vancamohtoriid gávpejaš jagi 1908, ja vanccaid divodemiid várás ráhkaduvvojedje guokte dealádaga. Mohtoriid bijai vanccaide Oscar Ross, gii lei Ivgomuotkkis eret.
No 21.
Mannskapet på MK «Skartind» av Arnøyhavn fotografert under dueslaget da de var på Havnnes for å gjøre opp laget en gang rundt 1930. Høvedsmann Mikal Mathiassen i midten.
Árdnehámmana MK «Skartind» nammasaš mohtorvancca olbmot govviduvvon duvvávistti vulobealde go fitne Gárggus čohkkeme vanccaveaga sullii jagi 1930. Vancca oaivámuš Mikal Mathiassen lea gasku.
No 22.1.
Gode håndverkere og andre fagfolk trengtes både på gård og kai. Karl Mathisen fra Skibotn var erfaren steinarbeider da han og familien kom til Havnnes i 1897.
Sihke čeahpes giehtabargiid ja earáge fidnomáhtolaš bargiid dárbbašedje gárdinbargguide ja bruggobargguide. Karl Mathisen, gii lei Ivgobađas eret, lei hárjánan čeahpes geađgebargi dalle go son ja su bearaš bohte Gárgui jagi 1897.
No 22.2.
Vedskogen ga arbeid til mange om vinteren, og transporten foregikk med hest og slede. Mye av favneveden ble solgt til skogfattige steder på Finnmarkskysten.
Muorravuovddis lei dálvet bargu máŋgga olbmui, ja ávdnasiid sii fievrridedje heasttaiguin mat gesse regaid. Ollu muorrasalat johte vuovdimassii Finnmárkku mearragátti báikkiide main ledje njárbes muorravuovddit.
No 23.
Med over 300 mål dyrket mark, det meste for gressproduksjon, var slåttonna en travel tid. Bildet er tatt omkring 1920.
Go ledje 300 mihtu viidosaš gilvojuvvon giettit main eanaš šaddadedje rásiid, de ládju šattai doabmilis áigin. Dát lea govviduvvon sullii jagi 1920.
No 26.
Butikken på et handelssted måtte dekke hva man trengte, fra utstyr til fiske til dagliglivets store og små behov. Et viktig møtested var det også. Foran disken: Albrigt Andreassen og sønnen Alvin. Bak: Ola Isaksen, frk. Normann og Thorvald H. Giæver.
Rambuvri mii lei gávpedoaibmanbáikkis fertii sáhttit fállat visot maid olbmot dárbbašedje, guollebivddu dárbašiid rájis gitta olbmuid beaivválaš eallima stuorit ja unnit dárbašiid rádjai. Rambuvri lei dasto vel olbmuid dehálaš deaivvadansadji. Diskka ovddabealde: Albrigt Andreassen ja su bárdni Alvin. Duogábealde: Ola Isaksen, nieidaolmmoš Normann ja Thorvald H. Giæver.
No 33.
Rotsund kapell fotografert rundt 1935. Annie var en av ildsjelene i byggekomiteen, og har dessuten dokumentert byggeprosessen i bilder.
Samfunnsengasjement
"Man kan forstå av dette jeg har fortalt, at det var ikke noen småting, en slik kirkereise i gamle dage - og den tok jo også to - tre dage mindst for de som bodde lengst vekke. - Der reiste seg derfor et sterkt ønske om å få et kirkehus nærmere. - Drømmen om å få et kapell for den indre del av soknet tok litt etter litt sterkere form. Der ble samlet inn penge i mange år, der var mange vanskeligheter å overvinne. Men i september 1932 ble endelig Rotsund kapell innviet av biskop Berggrav. Det var en stor høytid for hele bygden. Mange av dem, som hadde bedt om og drømt om dette gudshus, var gåt i grav."
"Men med dette nye kapellet er også de gamle, strevsomme - men på samme tid - så hyggelige kirkereiser en saga blott. Ialfald for det indre distrikt. Utviklingen stormer frem paa alle kanter. Hvem vilde nu til dags slite og streve slik som i gamle dage for å komme til Herrens hus!"
Annie Giæver – Kirkereiser til Skjervøy i gamle dager, radioprogrammet Hus og Heim, 1952
–
Gárggonuori gáhppil mii govviduvvui sullii jagi 1935. Annie lei huksenlávdegotti álššalaš lahtuin okta, ja son duođaštii dasto vel govaidisguin huksenovdaneami.
SERVODAT-ÁLŠA
"Olbmui ii soaitte leat dađe váddát ipmirdit dan vuođul maid muitalan, ahte duon vássán áiggi ii lean leaika mátkkoštit girkui - ja dakkár mátki bisttii aŋkke juo guokte golbma beaivvi, namalassii sin guđet orro guhkimus mátkki duohken. - Das danne bohciidii dakkár garra sávaldat, ahte girku galggašii sidjiide leat lagat. - Dat niehku, ahte suohkana siskkibuš oassái galggašii huksejuvvot gáhppil, nanusmuvai dađistaga. Máŋga jagi čogge ruđaid, ja ollu ledje váttisvuođat mat heađuštedje. Muhto čakčamánus jagi 1932 Gárggonuori gáhppila viimmat goit sáhtii bisma Berggrav vihahit. Dat lei oppa báikegoddái allabassi. Ollugat sis geat ledje rohkadallan ja niegadan dán ipmilviesu oažžuma, ledje juo ieža hávddis."
"Muhto dán ođđa gáhppila oažžuma geažil, de leat duot ovddeš áiggi olbmuid váibadahtti lossa mátkkit – mat goittotge ledje guoibmái ge – nohkan ja dušše muitun báhcán. Ain juo suohkana siskkibuš oasi dáfus. Ovdáneapmi bahkke oidnosii juohke saji. Gii bat gal odne višašii rahčat ja váibat nugo ovddeš áiggiid dušše beassan dihte Hearrá vissui!"
Annie Giæver – Dološ áiggi girkomátkkit Skiervái, Hus og Heim nammasaš radioprográmma, 1952
No 28.
Om sommeren gikk turene ofte til Kjelvåg og Rødbergan. Her poserer niesen Vaiga og en sommergjest på en stein ute i sjøen omkring 1925.
Gesiid son dávjá čađahii mátkkiid Kjelvåg ja Rødbergan nammasaš báikkiide. Dá leaba su niese? Vaiga ja muhtun geasseguossi geađggi alde mearas sullii jagi 1925.
No 34.
Å gå gjennom porten til sin egen kirke hadde vært en drøm for mange. Dette bildet av Inga Siri, Anne Siri Hotti, Susanne Sara Päiviö og Anna Stina Larsen er tatt rundt 1940.
Ollugiidda stuorra niehku lea leamaš beassat vázzit iežas girkui uksaráiggi. Dán govas mii govviduvvui sullii jagi 1940 leat Inga Siri, Anne Siri Hotti, Susanne Sara Päiviö ja Anna Stina Larsen.
No 36.
Styremedlemmer i Skjervø Sparebank samlet hos Annie i Nordstua. Annie var en av de første kvinnelige styremedlemmene i en norsk bank da hun inntok sitt verv i 1932 - et verv hun beholdt til 1949. Fra høyre; Annie Giæver, Kristian Berg, Andreas Bernhard Gamst, Thorvald Hoseth Giæver og Trygve Nilssen.
Skiervvá seastobáŋkku stivrralahtut čoahkkanedje Annie geahčai Davvestohpui. Annie lei ovddimus nissonolbmuid logus go son álggii stivrralahttun jagi 1932 – ja dan virggis son bisui gitta jahkái 1949. Álggadettiin olgešbealde: Annie Giæver, Kristian Berg, Andreas Bernhard Gamst, Thorvald Hoseth Giæver ja Trygve Nilssen.
No 37.
Skjærvø Sparebank hadde hovedsete på Havnnes 1900-1960. Her er forstanderskapet og kasserer fotografert på banktrappa i 1946. Banksjef Thorvald H. Giæver forrest. Eneste kvinne i forsamlingen er kasserer Marta Trangen.
Skiervvá seastobáŋkku váldobáiki lei Gárgu jagi 1900 rájis gitta jahkái 1960. Dá lea jođihangoddi ja báŋkku ruhtagiehta govviduvvon go leat báŋkoboardaga alde jagi 1946. Báŋkohoavda Thorvald H. Giæver lea ovddimusas. Áidna nissonolmmoš dan joavkkus lea ruhtagiehta Marta Trangen.
No 39.
Juletrefest på Havnnes 1946 eller 1947. Annie var opptatt av at barna skulle ha noe å glede seg til - og å minnes. Hun ønsket også å glede andre med bilder, og nettopp dette bildet av barna finnes det mange kopier av.
Juovlamuorradoalut Gárggus juogo jagi 1946 dahje jagi 1947. Annie beroštii das ahte mánáide galget leat ilolaš vuordámušat – ja muittut. Ollu govat leat govvarádjogirjjiin duos dás, muhto eai arkiivvain. Su sávaldat lei nuppiid illudahttit kopiijaiguin. Nu dáinna ge.
No 43.
Familien Anna og Nils Andersen hadde stilt opp lemmer over kjellermurene som bolig den første vinteren etter hjemkomsten.
Gjenreisninga
"De visste att de vände åter till avbrända tomter. De visste också att det skulle bli ett slit från morgon til kväll även för att få till stånd det mest provisoriska hus att övervintra i. Men ingenting avskräckte dem. Och nu ha de genomlevat den första vintern i de små kojor, till vilka de förra året lyckades skrapa ihop materialet. Nu äro planerna för återuppbyggandet klara och under sommarens lopp komma riktiga hus och ladugårder åter att resa sig runt om i distriktet."
Annie Giæver - Det avbrända Nordnorge bygges åter upp. Göteborgs handels - och sjöfarts-tidnin 1946
–
Anna ja Nils Andersen ja sudno bearaš leat gokčan geallirmuvrraid fielloseainnážiiguin vai sis lea orrunsadji dálvvi badjel maŋŋá sin máhccama ruovttoluotta.
OĐĐASIS-HUKSEMUŠAT
"Sii dihte ahte sii máhccet boldojuvvon viessosajiide. Dan ge sii dihte, ahte lossa rahčamuššan sidjiide šaddá iđđeda rájis eahkeda rádjai cegget heajumus ge gaskaboddasaš viesu mas fertejit dálvvi birget. Dattetge ii mihkkege baldán sin das eret, ja dál sii leat juo ceavzán vuosttamuš dálvvi iežaset unna visttážiin, maid sii lihkostuvve cegget čoahkkái ruskejuvvon ávdnasiiguin. Dál leat ođđasishuksemiid plánat gárvát, ja geasi botta ihtet albma viesut, ja láđut ge ceggejuvvojit miehtá dáid doaresbealde guovlluid."
Annie Giæver - Boldojuvvon Davvi-Norga huksejuvvo ođđasis. Göteborgs handels - och sjöfarts-tidning 1946
No 47.
Gjenreisninga var en tid med stor aktivitet. Kai, brygger og lagerskur på Havnnes var i god stand etter krigen og kom regionen godt til nytte. Daglig kom det båter innom for å hente materialer.
Ođđasishuksema áigi lei olbmuide árjjalaš doaimmaid áigi. Gárggu káijjat, brukkut ja rádjovisttit ledje báhcán viehka laššisin, ja dat ledje stuorra ávkin oppa guvlui. Juohke beaivvi bohte vanccat dohko ávdnasiid viežžat.
No 49.
Elen og Aslak Persen Siri synger salmer og lytter til andakt på samisk på radio i Gammelgården på Havnnes. Fotografiet er datert 1936.
Reindriftssamene på Uløya
"Mindst 8 - 9 bjæffende hunde tørner ut overalt under teltduken, et leven over al beskrivelse. Men jeg kjender jo baade Banni, Dilko, Tschalmo og Gairis og der blir snart et rørende gjensyn. Og efter hundene gløtter ogsaa folkene på teltdøren for at se hvem der kommer slik til gaards. Hjertelig gjensyn! Ellen og Marit, Susanna og Inger Marja. Vi blir mottat som om vi er kommet hjem. Her kan vi stelle os som vi finder for godt i teltene. Gjæstfriheten sidder i høisætet her i fjeldet."
Annie Giæver - Om gjensynet med "Uløbyen" i "Til Kautokeino med reinraiden", radioprogrammet Hus og Heim 1953
–
Ellen ja Aslak Persen Siri lávluba sálmmaid ja guldaleaba sámegillii radioruhkosa Gárggu Gammelgården nammasaš sajis. Fotogovvii lea čállojuvvon jahki 1936.
ULISULLO BOAZODOALLIT
"Unnimusat 8 - 9 cielli beatnaga čákŋet oidnosii olggos loavdaga vuole, ja dakkár rieja ii leat vejolaš čilget. Muhto mun han dovddan sihke Bánne, Dilkko, Čalmmu ja Gáirá, ja min ođđasis deaivvadeapmi njuorasmahttá. Ja beatnagiid maŋŋil olbmot gis guovlaladde goahteuvssain geahččat geat duokkár riejain bohtet. Váimmolaš oaidnaleapmi! Ellen ja Marit, Susanna ja Inger Marja. Min vuostáiválde dego livččimet joavdan iežamet siidii. Das mii sáhttit láhčit iežamet nugo ieža dáhttut gođiin. Guosseláđisvuohta adnojuvvo alla árvvus dán duoddaris."
Annie Giæver - "Uløbyen" ja dainna oaidnaleapmi lei "Guovdageidnui heargeráidduin" nammasaš oasis, rádioprográmmas Hus og Heim jagi 1953
No 50.1.
Fra 1700-tallet av hadde rein hatt sommerbeite på Uløya. Det ble knyttet nære vennskapsbånd mellom samer og fastboende. Geitene sto i fjøs hos folk i bygda om vinteren. Inga Siri og sønnen Nils Isak på Rødbergan på Uløya rundt 1940.
1700-logu loahpa rájis boazosápmelaččain lei geasseorohat Rødbergan nammasaš báikkis Ulisullos. Lagaš ustitvuohta čuožžilii sin ja daid olbmuid gaskii geat ledje ásaiduvvan nuori goappašiid beallai. Dálvet sin gáizzat ledje gili olbmuid návehiin. Dá Inga Siri ja su bárdni Nils Isak sullii jagi 1940.
No 50.2.
Inger Mikkelsdatter Utsi, Ellen Nilsdatter Sara og Aslak Persen Siri ved sommerboplassen på Rødbergan.
Inger Mikkelsdatter Utsi, Ellen Nilsdatter Sara ja Aslak Persen Siri dás Rødbergan geasseorohagas.
No 51.
Reinfløting over Rotsundet. Folk hjalp til med båter og hender når reinflokkene kom, også skolebarna fikk fri til å være med - en av årets største begivenheter!
Eallu vuoja rasttideamen Gárggonuori. Olbmot veahkehedje sin vanccaiguin ja gieđaiguin go eallu bođii, ja skuvlamánát ožžo lobi leat das mielde.
No 52.
Anne Siri Hotti, Elen Siri, Mikkel Nilsen Sara, Gunhild Marie Inger Anna Siri og Per Aslaksen Siri, på steinkaret på Havnnes i 1935.
Anne Siri Hotti, Elen Siri, Mikkel Nilsen Sara, Gunhild Marie Inger Anna Siri ja Per Aslaksen Siri, dás Gárggu geađgás báikkis jagi 1935.
No 53.
Simon Aslak Nilsen Vars fotografert i 1935.
Simon Aslak Nilsen Vars govviduvvon jagi 1935.
No 55.
Reinraiden med kjørerein og kløvrein på tur gjennom et frossent vinterlandskap.
Med reinraiden til Kautokeino
"Kvelden er betagende vakker! En rød måne lavt i horisonten i syd, himlen klar, knitrende koldt, terrainet fladt, renene yr som bestandig i slikt føre. Jeg har tolket godt med Jonars Johan, og fåt en av hans bedste kjøreren, en som han har hat foran lastepulk for sikkerhets skyld. Den flyr som besat bare jeg rører tømmen. Hvisler jeg mellem tændrene, tror den ulven er ute etter den, og farten blir derefter. Det er festlig over enhver beskrivelse! Først her oppe på fjeldvidden forstår man hva det er at kjøre ren. Neppe tror jeg følelsen av frihet er sterkere selv i en flyvemaskine!"
Annie Giæver - Til Kautokeino med pulk i radioprogrammet Hus og Heim 1953
–
Ráiddus leat vuodjinhearggit ja noađđehearggit johtime galbma dálveeanadagas.
HEARGERÁIDDUIN GUOVDAGEIDNUI
"Eahketveaigi lea imaštahtti čáppat! Rukses mánnu lea viehka vuollin almmiravddas lulde, jealahas albmi, ruohčči buolaš, eanadat dássit, bohccot virkui nugo álo leat dákkár siivun. Moai ledne bures gulahallan, Jonars Johan ja mun, go lean ožžon su buorimus vuojána, dan maid sihkkarvuođa dihte láve leŋget guorbmegerresa ovdabeallai. Dat girdá meareheamet jos dasa duššefal guoskkastan lávžžiin. Jos bániid gaskka bosun čohka jiena, de dat dalle jáhkká návddi leat su oaguheame, ja leaktu danne jođálmuvvá. Dat lea čilgetmeahttun suohtas! Easkka duoddaris olmmoš ipmirda mii heargevuodjin duođaid lea. In jáhke in girdimašiinnas ge olbmos leat eambbo friddjavuođa dovdu!"
Annie Giæver – Guovdageidnui gerresis, Hus og Heim radioprográmma oassi jagi 1953
No 56.
Jenter i Kautokeino. I midten Anne Marie Luci Andersdatter Bæhr (mor til Fimbden Ailo Karen) og Marit Juuso til høyre. Jenta til venstre het Karen.
Guovdageainnu nieiddat. Gasku lea Anne Marie Luci Andersdatter Bær (Fimben Áillu Káre eadni) ja Marit Juuso olgešbealde. Gurutbealde nieidda namma lea Karen.
No 57.
Et stemningsbilde tatt utenfor Kautokeino kirke. Bilde kan trolig dateres til april 1921.
Miellaguoibmás govva mii lea govviduvvon Guovdageainnu girku olggobealde. Fotogovva lea várra govviduvvon čuoŋománus jagi 1921.
No 59.
Hospitalskipet Viking i havn i Honningsvåg. H/S "Viking" var et flytende hospital som betjente kystbefolkning og fiskere i Nordland og Finnmark fra 1923 til 1938.
Hospitalskipet Viking (1924-1927)
"Vor reisesekretær, frk. Annie Giæver, har tat ophold på "Viking" og er i stadig virksomhet - blant annet, og kanskje mest med å gi søstrene en hjelpende hånd. De har såmeget å gjøre, at litt ekstra hjelp er mer enn kjærkommen."
"Viking’s virksomhet er saa vel kjendt, at det er nok at nævne den for at folk skal forstaa dens betydning. Mindre kjendt utenfor Finmark er kanske Røde Kors’s øvrige virksomhet der oppe ved ishavskysten, og det arbeide som vår utrættelige og energiske reisesekretær, tillike distriktssekretær, frøken Annie Giæver, i løpet av de sidste 2 aar der har udført."
Norges’ Røde Kors tidsskrift, 1926 - 192
–
Hospitálaskiipa Viking dás Honnesvági hámmanis. H/S «Viking» lei govddodeaddji hospitála mas bálvaledje Nordlándda ja Finnmárkku mearragátti olbmuid ja guollebivdiid jagi 1923 rájis jahkái 1938.
VIKING NAMMASAŠ HOSPITÁLASKIIPA (1924-1927)
"Min mátkečálli, nieidaolmmoš Annie Giæver, lea boahtán orrut "Viking"-skiippas, ja son lea čađat doaimmas – earret eará, ja várra eanemusat veahkkin buohccedikšuide. Sis lea nu ollu bargu, ahte mielas sihtet lasseveahki."
"Vikinga doaibma lea nu dovddus, ahte doarvái lea dan namahit ja olbmot dasto ipmirdit man dehálaš dat lea. Finnmárkku olggobealde eai nu ollugat dieđe ahte Rukses Ruossas leat iežáge doaimmat davvin jiekŋameara gáttis, eaige dan man viššalit ja váibbakeahttá mátkečálli nieidaolmmoš Annie, gii maid lea guovločálli, lea bargan maŋimuš guokte jagi."
Norgga Rukses Ruossa áigečála, 1926 – 1927
No 60.1.
Fiskere ombord på Viking. Om man skar seg i fingrene, oppstod det ofte betennelser, kalt svullfingre.
Guollebivdit Viking borddis. Go olmmoš bártidii nádjat suorpmaidis, de dávjá hávit sidjo ja suorpmat bohtanedje.
No 60.2.
En skadd mann bæres ombord "Viking". Annie posisjonerte ofte sykepleierne slik at Røde Kors- merket var synlig i bildene.
Vaháguvvan olmmái guddojuvvo "Viking"-skiippa dikšui. Govaidasas Annie dávjá bijai buohccediksuid leat oidnosis Rukses Ruossa mearkkain.
No 61.
Anna Marie og Leonhard Nylund med sønnen Leif, som ble født på "Viking" 7. juni 1927, mens skipet lå i Båtsfjord. Hospitalskipet fikk også en enorm betydning for lokalbefolkningen.
Leif Nylund riegádii "Viking"-skiippas geassemánu 7. b. 1927, go skiipa lei Báhccavuona hámmanis. Hospitálaskiipa šattai maid hirbmat dehálaš veahkkin dábálaš olbmuide guđet orro mearragáttis.
No 14.2
Å lære alle sider av livet ved havet å kjenne var viktig for den oppvoksende slekt. Her hjelper Edith sin onkel Oskar Mathisen å greie garnene i 1934.
Bajásšaddi buolvvaide lei dehálaš oahppat dovdat visot mii gulai mearragátti eallimii. Dá mii oaidnit go Edith jagi 1934 ednos Oskar Mathisena veahkkin gálgá firpmiid.
No 46
Hjemmet til Ida og Aksel Jensen på Vest-Uløy. Fra venstre: Ove, Johannes, Ida og Ingebjørg Jensen.
Ida ja Aksel Jensena siida Oarje-Ulisullos. Álggadettiin gurutbealde: Ove, Johannes, Ida ja Ingebjørg Jensen.
No 63
Trolig ett av de tidligste fargefotgrafiene i Norge, tatt av Annie Giæver i 1912.
Livet i farger
Det er ikke overraskende at vi finner ett av de tidligste fargefotografiene fra Norge i Annies samlinger. Fargebildene fra 1912 ble fotografert på Autocrome, en prosessen ble tilgjengelig i 1907, men ble svært lite benyttet her til lands. Det krevdes lange eksponeringer, og selvsagt bruk av stativ. Annie har mestret prosessen, og bildene er i tillegg til godt komponerte og skarpe, også riktig eksponerte.
Neste gang Annie fotograferte med farger, var sommeren 1956. Hun ventet spent på fremkallingen, og opplevde akkurat å få se resultatet før hun døde.
Men i det store og hele holdt Annie seg til fotografering i sort-hvitt. En produksjon til glede for mange, både i hennes samtid og for oss i dag.
–
Dá lea várra okta Norgga áramus ivdnegovain, maid Annie Giæver govvidii jagi 1912.
EALLIN GOVVIDUVVON IVNNIIGUIN
Vuorddekeahtes ášši dat ii gal leat, go mii gávdnat Norgga muhtun áramus ivdnegovaid Annie dahkan čoakkáldagas. Ivdnegovat mat leat jagi 1912 manu, leat Autocrome nammasaš govvidanvuogi mielde, mii bođii atnui jagi 1907, vaikko dan unnán atne dáppe riikkasteamet. Dan vuohkái lei dárbu guhkes eksponeremiidda, ja dieđusge govvidanáđa stellegii. Annie hálddašii dan proseassa, ja dasto vel leat su govat sihke bures hábmejuvvon ja čielgasat, rievttes vuogi mielde eksponerejuvvon. Muhto oppalohkái Annie doaladii iežas čáhppes-vilges govaid govvideapmái. Su buktagiid mii jáhkkit leat illun ollu olbmuide ain guhká ovddas guvlui.
Dáid su geahččaladdamiid maŋŋá Annie válljii máhccat čáhppes-vilges govaide, ja ivdnegovaide son máhcai easkka iežas maŋimuš filbmarullain, ja maid son iežas jápminseaŋggas áŋgirit vuorddašii beassat oaidnit.